Viden, udvikling og samvær
8600 SilkeborgVælg område
Vis underviser
Allan Skou Larsen
Venteliste

Landsbyliv, Grumstrup, landsbyen i Østjylland

Ved spørgsmål ring til 86 81 21 00

I serien Landsbyliv arrangeres der en guidet tur rundt i landsbyen Grumstrup.
Grumstrup har en lang og spændende historie. Den var Rytterdistrikt under kongen fra 1720 og der blev oprettet Rytterskole i et stadig eksisterende hus.
Landsbyen har flere historiske efterretninger, f.eks. fra svenskerkrigene og byens navn Grum Strup som måske betyder "Den Grummes By", lader ane andre spændinger.
Navnets endelse tyder det på, at Grumstrup er en by, der er skabt af en overskydende befolkning fra en anden landsby og som har forladt denne, for at skabe et nyt sted at bo: En udflytterlandsby. Byen er således fra sen Vikingetid eller starten af Middelalderen.

Den gamle sognekirke i Vedslev knejser som vartegn for sognet. Den byggedes højtliggende på en rundet bakke i 1100-tallet. Ifølge sagnet forsøgte man først at bygge kirken på højen Troldkirke, men alt blev revet ned om natten. To stude blev sluppet løs og hvor de lagde sig, byggedes kirken, ovenover slugten hvor Kirkedalsbækken løber.

Grumstrup har gennem tiderne haft brug for mange håndværkere, hjulmænd, stenhuggere, møllere foruden byhyrder, vægter og en spildemand.
Der blev etableret Andelsmejeri fra 1886 og Brugsforening i 1901. Grumstrup Mølle eksisterede fra 1856 til 1954.

Udenfor landsbyen er der funder mange oldtidsfund, disse tyder på, at der har været en samlet beboelse på stedet, sandsynligvis helt tilbage til jernalderen.
Længere tilbage er der fund fra jægerstenalderen, men de mange keramikfund fra jernalderen viser udbredelse af landbrugskulturen, en kultur, der også har efterladt en kvindegrav med et smykke fra år 69 samt et drikkehorn. Fra bakketoppene kan man næsten se til Illerup Ådal, hvor de store krigsbytteofringer blev fundet i slaget, hvor den indtrængende fjende blev slået. Uden for Grumstrup findes der også en del gravhøje fra yngre stenalder og fra broncealderen - 2 økser på 2 forskellige pladser. Et middelalderhus og middelalderens højryggede agre binder oldtiden sammen med middelalder og historisk tid.

Den store brand halverede byen den 27. maj 1784, 9 gårde og 4 huse nedbrændte.

Den guidede tur tager os med på en landsbyhistorisk aftemvandring gennem og rundt om byen. Til sidst serverer Grumstrup Forsamlingshus en aftensmad, samt kaffe og kage.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 20-08-2019, kl. 17:00

Ugedag Tirsdag
Holdnr19-84201
Adresse Grumstrup Forsamlingshus
Lundgårdevej 7, Grumstrup
8732 Hovedgård
LokaleForsamlingshuset
Holdtimer3
Antal mødegange1
AfdelingAOF Horsens-Hedensted

Kursusdage

20-08-2019 Tirsdag 17:00  -  19:00

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.