Viden, udvikling og samvær
8600 SilkeborgVælg område

Sara Omar

Sara Omar (f. 1986) er dansk-kurdisk. Hun har boet i Danmark siden 2001. Hun er født og opvokset i Kurdistan, men måtte flygte derfra i slutningen af 1990’erne på grund af krig.
Sara Omar er kandidatstuderende i statskundskab, sidder i Expert Advisory-panel for Arts & Globalization og er bestyrelsesmedlem ved nogle af Danmarks kvindeorganisationer og -foreninger. Hun har tidligere bidraget med digte til henholdsvis Ord på flugt udgivet af Dansk PEN i 2016 og det svenske KRITIKER i 2014. I 2017 romandebuterede hun med Dødevaskeren og i 2019 fulgte Skyggedanseren.
Sara Omar har vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.

Sara Omar blev i 2020 tildelt boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær, for sin roman Skyggedanseren.

Mere om denne underviser

Kurser hvor Sara Omar underviser